De fleste mennesker, der ejer en hund, ved, hvor nemt de kære dyr kan blive bange eller forskrækkede. De kan være bange for ting som høje lyde, støvsugeren, hurtige biler, hunde-udstyr eller din blower til hunde. Derfor er det utrolig vigtigt at være opmærksom på, hvordan din hund reagerer i forskellige situationer. For det er aldrig sjovt at se sin hund være bange, forskrækket eller stresset.
Før du går i gang med at bruge en blower til din hund, er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan den reagerer på bloweren. Hvis den bliver bange eller forskrækket, bør du gå forsigtigt til værks og vænne din hund til at bruge den.
Vi har skrevet en kort guide, der kan gøre dig klogere på, hvordan du vænner din hund til at bruge blower og dermed gør den mere tryg i situationen.
Sådan starter du
Hvis din hund ikke er vant til at blive udsat for en blower, er det vigtigt, at du starter forsigtigt ud. For når du gør det, mindsker du nemlig risikoen for, at din hund får en dårlig førstegangsoplevelse med en blower. På den måde er der ligeledes større sandsynlighed for, at din hund vil vænne sig til den.
Til at starte med kan du tage din blower med ud i haven. Her er der en naturlig ro og masser af plads, så din hund frit kan løbe omkring. På den måde virker bloweren mindre skræmmende på hunden.
Start med at kaste nogle godbidder ud i haven, så din hund bliver beskæftiget. Derefter tænder du din blower på en svag styrke uden at gå hen mod din hund med den. Din hund skal nemlig vænne sig til lyden og finde ud af, at den ikke er farlig. De første par gange behøver du ikke at kalde hunden hen til dig og bloweren, den skal tværtimod komme naturligt, hvis den har lyst.
Når din hund har vænnet sig til lyden fra bloweren
Efter at have gjort det nogle gange, vil din hund stille og roligt have vænnet sig til lyden af bloweren, og du kan nu begynde at skrue ned for distraheringen.
Herefter kan du forsigtigt begynde at blæse lidt på din hund, samtidig med at du giver den godbidder. Gerne masser af godbidder og ros. Det øger nemlig tryghedsfølelsen hos hunden, og den føler samtidig, at den gør noget rigtigt.
Det er meget vigtigt, at du starter med den svageste styrke. I og med at din blower godt kan larme en del, er det vigtigt at gå forsigtigt frem. Din hund skal nemlig ikke føle sig overrumplet eller stresset af både støj og luftstrømmen fra din blower.
Når din hund er blevet tryg ved at bruge blower
I takt med at din hund er blevet mere tryg ved at bruge blower, kan du øge tørretiden. Start med korte perioder, hvor du bruger bloweren, og forlæng dem gradvist. Dette gøres for ikke at overrumple din hund og for at vænne den til længere og længere tørretider. Her er det også en rigtig god idé fortsat at give din hund både ros og masser af godbidder.
Hvis du har langhårede hunderacer eller større hunde, vil det naturligvis tage længere tid at tørre hele pelsen. Derfor kræver de også ofte en lidt længere tilvænningsperiode, hvor der gradvist skrues op for både styrke og tiden.
Det er en god idé at investere i en kraftfuld blower til store hunde. Du kan med fordel investere i en Super Paw-R blower, der er en meget kraftig blower til store hunde. Den kommer med 2.800 watt og to yderst støjsvage motorer, hvorfor den er god at bruge, når du skal vænne din hund til at bruge blower.
Har du en lille hund, vil tørretiden automatisk være kortere. Det skyldes, at deres pels ofte er kortere og nemmere at tørre. Derfor er det ikke nødvendigt med en meget kraftig blower til små hunde. Du kan sagtens købe en mindre model, der matcher dine og din hunds behov. Det kan for eksempel være en Basic Paw-R Blower, der kommer med en effekt på 2.200 watt. Den har dermed en svagere styrke end modellen til større hunde.
Hos Coatcare passer vi godt på hundene
Vi håber, at du er blevet klogere på, hvordan du vænner din hund til at bruge blower. Start forsigtigt ud, husk masser af godbidder, og hav tålmodighed. Du må ikke presse din hund til at bruge en blower til hunde for tidligt, da du derved risikerer at gøre din hund bange. Og hvis din hund først er bange, kan det tage meget længere tid, før den bliver tryg ved at bruge en blower.
Som et sidste tip skal du undgå at have din hund stående på et trimmebord, før den er tryg ved bloweren. Du risikerer nemlig, at din hund bliver bange eller forskrækket og falder ned fra bordet. Og det vil vi for alt i verden gerne undgå.