PSH - Pet Show Hairdresser

PSH, som er forkortelsen for Pet Show Hairdresser, er noget af det bedste, du finder inden for hundepleje. De har specialiseret sig i fantastiske plejeprodukter til hundens pels, og hvor du kan være helt sikker på, at der er tænkt over enhver detalje. Du får nemlig mange hundeshampooer, der er 100 % veganske samt silikone- og parabenfri.

Vi har samlet et stort udvalg fra det spanske mærke, der i dag er en favorit blandt mange hundeejere. Med et bredt udvalg af produkter, der hyppigt anvendes af udstillere og hundesaloner, får du professionel pelspleje til din hund, som du kan klare derhjemme.


12 vare

12 vare

Høje standarder og spækket med avancerede formler

Der er en god grund til, at PSH bliver anvendt af professionelle som den ultimative pelspleje for hunde. Deres produkter består nemlig af unikke formler og fantastiske egenskaber, der hjælper med at pleje pelsen og sikrer en silkeblød og glansfuld pels.

Mange af PSH’s produkter egner sig særligt godt til hunde, der har skadet eller tør pels. Deres intensive pleje arbejder ned i dybden af pelsens rødder, hvilket giver et langvarigt resultat, der kan ses efter selv den første behandling.

Sortimentet byder på alt, du har brug for inden for pelspleje. Foruden forrygende hundeshampooer og balsam finder du blandt andet også antistatiske produkter, loppe- og flåtbehandling og pudder.

Sørg for effektiv pleje ved vask af pelsen

Når det kommer til at pleje hundens pels så godt som overhovedet muligt, er det uundgåeligt at nævne en tur i bad. Her starter al pelsplejen, og derfor er det essentielt med gode produkter, der fungerer lige præcis til den pelstype, som din hund har.

Alle typer af hundeshampoo fra PSH er skabt med henblik på at afhjælpe problemer med pelsen. Du finder blandt andet en shampoo med arganolie, der indeholder en stor mængde fedtsyrer, der er fugtgivende og genopbygger pelsen fra rod til spids. Vil du hellere bruge en allergivenlig shampoo, der egner sig godt til hunde med sensitiv hud, finder du også den perfekte shampoo fra PSH.

Ud over en god hundeshampoo finder du også balsam, der har til formål at give en stor mængde fugt til pelsen og genopbygge dens struktur og naturlige glans på ny. Det hjælper med at undgå filtret pels, samtidig med at det hjælper med at fjerne lugt. Her finder du også et udvalg af forskellige typer, som matcher dine ønsker og behov.

Intensiv pleje fra PSH

Hvis der er brug for intensiv pelspleje, er PSH det helt rigtige sted at gå hen. Alle produkter bygger på fantastiske sammensætninger af skønne ingredienser, der udelukkende gavner pelsen og opbygger den på ny.

Det betyder også, at du finder meget andet end shampoo og balsam. Du finder blandt andet leave-in-pelsmasker, der går ind og arbejder med pelsen på en effektiv måde. Derudover byder sortimentet også på forskellige produkter, du kan bruge til styling uden at gå på kompromis med pelsens sundhed. I stedet kan du nyde synet af en glad hund, der har en ren pels med volumen og glans.

Specialprodukter til at fuldende pelsplejen

PSH anvendes af mange udstillere og hundesaloner, og det forstår vi godt. Foruden de helt basale plejeprodukter har de også designet en lang række produkter, der hjælper med at komme specifikke problemstillinger til livs.

Sortimentet byder blandt andet på permanent whitener, der hjælper med at lysne misfarvning på den hvide pels. Du kan også finde pelspudder, der går ind og gør pelsen ren og strålende, som typisk anvendes til terriere og lignende hunderacer.

Der er også tænkt over pleje for poter og øjne. Derfor byder udvalget fra PSH også på creme til poterne, der hjælper med at beskytte mod kulde og varme, og hvor den også går ind og tilføjer poterne ekstra fugt. Derudover finder du blandt andet også øjendråber, der hjælper med effektivt at desinficere og rengøre øjet for at forhindre tårestriber.

Køb alt til pelsplejen hos os

Hos Coatcare er vi eksperter i pelspleje, og derfor kender vi til alle de produkter, der er de bedste for hundens velvære og pels. PSH tilbyder et væld af kvalitetsprodukter, der til daglig anvendes af professionelle, og dem har du mulighed for at købe hos os.

Du finder alt fra den klassiske hundeshampoo til særlige produkter til hvalpe eller langhårede hunde med særlige udfordringer i pelsen. Produkterne indeholder naturlige ingredienser, og du kan i nogle produkter helt vinke farvel til parabener og silikone.

Her på siden finder du vores udvalg fra det anerkendte mærke, som du med garanti vil elske og ikke kan undvære, når du først har prøvet det. Kombinér pelsplejen med en god børste eller kam for at fuldende den, så du får det smukkeste resultat.